|
Lige en sommerhilsen fra MTB Duathlon cuppen! Vi arbejder pt. på at realisere sæson 2010/2011. Ambitionen er igen at komme op på 5 afdelinger. Vi forventer at kunne løfte sløret for ny sæson ultimo august/primo september. Så vend tilbage her på hjemmesiden, eller bliv medlem af et af de 2 eksterne fora: Craft Cuppen på Facebook eller MTB Duathlon Cup på Arena365 hvor vi begge steder vil advisere når cuppen 2010/2011 lanceres. |
|
Sidste afdeling af denne sæsons Craft Cup blev afviklet i dag. Forholdene i skoven var mildest talt umulige, men ca. 75 duathleter trodsede Kong Vinter og stillede til start i Tokkekøb Hegn, Blovstrød.
Pga. den megen sne blev både cykling og løb afkortet. Cykelruten kom helt ned på 2,7 km pr. omgang og blev fortrinsvist kørt på de større stier, løberuten var 2,2 km på en ud-hjem rute.
Der blev kæmpet bravt på cykel og løb - cyklingen var snarere en slags "bike'n run".
Det var en meget anderledes duathlon i dag, end vi tidligere har set, men deltagerne på både kort og lang distance bed tænderne sammen og kæmpede sig igennem snemængderne - I var bare for seje :o)
Dagens afdeling blev vundet af Rasmus Quist, Danmarks Rocenter, hos herrerne og Anne-Dorthe Lisbygd, WATeam/Ninjas.dk hos damerne. Dagens holdvinder blev Aktiv Træning.
Cuppens overall vindere blev:
Herrer: 1. Dennis Lisbygd, Ninjas.dk 2. Rasmus Quist, Danmarks Rocenter 3. Eskild Ebbbesen, Team T-bikes/Ninjas.dk
Damer: 1. Anne-Dorthe Lisbygd, WATeam/Ninjas.dk 2. Hanne Jørgensen, Haretri 3. Margit Nelboe, Ninjas.dk
Sidst men ikke mindst, en stor tak til dagens sponsorer af lodtrækningspræmier: Running26 & Energysport
Der var næsten præmier til alle deltagere - og det gav smil på læben hos deltagerne, når de kom i mål og fik en lodtrækningspræmie med sig i hånden ovenpå dagens "snebattle". |
|
Last Updated on Sunday, 14 February 2010 19:33 |
|
Fotos og video fra 4. afde |
|
Link til billeder og video fra 4. afdeling kan findes under "billeder" menuen... |
|
Pga. vejr-/køreforholdene afkortes løb og cykling i morgen, vi estimerer derfor, at første deltager på den lange distance er i mål efter ca. 1 time Programmet er som følger: 08:30 Indskrivning åbner 09:45 Indskrivning lukker. 09:50 Rute briefing. 10:00 Starten går. 11:00 Nr. 1 lang distance er i mål. 12:00 Sidste deltager i mål. Indskrivning/registrering foregår på "bagsiden" af huset v. Blovstrød Station. Adresse: Blovstrød Stadion Sandholmgårdsvej 29, Blovstrød 3450 Allerød Link: http://findvej.dk/Sandholmg%E5rdsvej29,3450 Selvom der er parkeringspladser ved stadion, har vi ikke tilladelse til at holde der, så venligst find alternativ parkeringsplads. Efter stævnet er der cacao (desværre ikke varm) og kage til deltagerne. NB! Du behøver ikke komme forbi registreringen, hvis du allerede har chip og har sørget for at indtaste om dit chip/tag ID, da du tilmeldte dig afdelingen.
Er du tilmeldt den samlede cup og har kørt med samme chip hele cuppen, behøver du heller ikke komme forbi registreringen.
Er du i tvivl, så kig forbi registreringen for en sikkerheds skyld :o)
Chippen placeres på løbeskoen, skift er inkluderet i cykeltiden.
|
|
Last Updated on Saturday, 13 February 2010 16:10 |
|
Nye præmiesponsorer til MTB Duathlon |
|
CRAFT har nu sponseret cuppen igennem en lang årrække, men har nu valgt at nedtone sit engagement. Vi har været utroligt glade for det samarbejde og de muligheder det har givet MTB-duathlon gennem årene. En stor tak herfra og vi håber, vi ses igen. Vredestein, Morgan Blue og Lezyne træder til som præmie-sponsorer for løbsserien MTB-duathlon med både præmier til sidste afdeling samt til den samlede vinder. ”MTB duathlon er næsten blevet en institution i tri-verdenen, og vi så meget nødigt, at en løbsserie i det format kom i problemer på grund af manglende opbakning på præmiesiden. Derfor er vi glade for, at vi kan hjælpe,” siger EnergySports marketingchef, Thure Kjær om sponsoratet, der tæller mini-pumper, vaske-smøremidler og mtb-dæk.
”Vi vil gerne gøre vores til at støtte sporten, og vi kan gøre en forskel for arrangørerne ved at stille fede præmier til rådighed for deltagerne, så det bliver endnu mere attraktivt at deltage,” fortsætter Thure Kjær. Mens dækkene fra Vredestein har været på det danske marked i en rum tid, er både Morgan Blue og Lezyne helt nye produkter i Danmark. Morgan Blue laver pleje- og smøremidler til både cykler og cykelryttere, mens Lezyne har specialiseret sig i cnc-fræsede mini-pumper, multitool og andet tilbehør til cykelturen. Læs mere om Lezyne. Læs mere om Morgen Blue. Også Running26 er kommet på banen. Lige nu er de ved at finde de allerbedste varer frem fra hylderne og vi satser på det helt store præmieorgie på søndag. |
|
Last Updated on Saturday, 13 February 2010 15:00 |
|